Galleri

Læs beskrivelser og se billeder af vores forskellige arter.

Altolamprologus calvus

Foder: Krill, artemia, sorte myg m.m.
Aggressivitet: Rolig
Akvariets størrelse: Min. 100 ltr. For et par.

Læs mere

I naturen:
Denne smukke strømlignede rov levende ciklide er substrat legende og lever i søens klippekystområder helt ned til 40 meters dybde. Den ernærer sig hovedsagelig af yngel fra andre klippekyst ciklider, samt af mindre krebsdyr. Ynglen tages i ”et hug“ ved at calvus krummer sin krop i s-form først, og dernæst ”hugger” på byttet. Den meget slanke krop øger chancerne for at calvusén kan bevæge sig tæt på byttet uden at blive afsløret

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er denne art et roligt bekendtskab. Ved kønsmodne fisk vil hunnen typisk kile sig ind i en sprække i en sten eller mellem 2 sten og lægge æggene, dvs. arten er altså ikke sneglehus legende (ihvertfals ikke fra naturens side!) selvom et sneglehus fra feks. en konksnegl fint kan bruges. Hunnen vil efterfølgende vogte ungerne/larverne indtil disse bliver frit svømmende. Et sneglehus kan som sagt fint bruges til opdræt, fælles er at sprækken i eller mellem stenene eller i sneglehuset skal have en passende størrelse i forhold til hunnen således at hannen der normalt er større ikke kan få adgang til æggene. I akvariet er arten som sagt forholdsvis rolig , og den kan holdes sammen med stort set alle andre arter. Dog fraråder vi at holde arten sammen med planteædene typer da det vil være umuligt at opfylde foderbehovet optimalt for både en kødæder og en planteæder i det samme akvarium. Arten bør heller ikke holdes sammen med andre fisk der har en størrelse som den kan gabe over da disse er i overhængende fare for at ende som foder. Hannen kan under akvaristiske forhold nå en maksimal størrelse på omkring 14 cm. Og hunnen ca. 9 cm. Arten vokser meget langsomt og kan blive gammel.

Anvendelige fødeemner:
Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, rejer, fiskekød, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 100 ltr. For et par.

Altolamprologus compressiceps

Foder: Krill, artemia, sorte myg m.m.
Aggressivitet: Rolig
Akvariets størrelse: Min. 100 ltr. For et par.

Læs mere

I naturen:
Denne robuste rov levende ciklide lever i klippekyst områderne på dybder ned til 30 meter hvor den ernærer sig af fiske yngel, mindre krebsdyr, insektlarver og lignende. Arten er substrat legende.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er den forholdsvis rolig. Ved kønsmodne fisk gælder det som ved A. calvus at hunnen vil kile sig ind i en sprække i en sten eller mellem 2 sten og ligge æggene som hunnen efterfølgende vil vogte indtil ungerne bliver frit svømmende. Et sneglehus kan også bruges til opdræt, fælles er at sprækken i eller mellem stenene eller i sneglehuset skal have en passende størrelse i forhold til hunnen således at hannen der normalt er større end hunnen ikke kan få adgang til æggene. I akvariet er det som sagt en rolig art, og den kan gå sammen med stort set alle andre arter. Dog fraråder vi at holde arten sammen med planteædere da det vil være umuligt at opfylde foderbehovet optimalt for både en kødæder og en planteæder i det samme akvarium. Arten bør heller ikke holdes sammen med andre fisk der har en størrelse som den kan gabe over da disse er i overhængende fare for at ende deres dage som foder. Hannen kan i akvariet nå en maksimal størrelse på omkring 15 cm. Og hunnen ca. 9 cm. Dog vil det tage mange år da arten som sagt vokser langsomt.

Anvendelige fødeemner:
Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, rejer, fiskekød, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 100 ltr. For et par.

Altolamprologus fasciatus

Foder: Krill, artemia, sorte myg m.m.
Aggressivitet: Rolig
Akvariets størrelse: Min. 100 ltr. For et par.

Læs mere

I naturen:
Denne rov levende ciklide lever i klippekyst områderne på lavt vand hvor den ernærer sig af fiske yngel, mindre krebsdyr, insektlarver og lignende. Arten er substrat og hule legende.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er den forholdsvis rolig. Ved kønsmodne fisk gælder det som ved A. calvus og A. compressiceps at hunnen vil kile sig ind i en sprække i en sten eller mellem 2 sten og ligge æggene som hunnen efterfølgende vil vogte indtil ungerne bliver frit svømmende.. I akvariet er det som sagt en rolig art, og den kan gå sammen med stort set alle andre arter. Dog fraråder vi at holde arten sammen med planteædere da det vil være umuligt at opfylde foderbehovet optimalt for både en kødæder og en planteæder i det samme akvarium. Arten bør heller ikke holdes sammen med andre fisk der har en størrelse som den kan gabe over da disse er i overhængende fare for at ende deres dage som foder. Hannen kan i akvariet nå en maksimal størrelse på omkring 15 cm. Og hunnen ca. 9 cm. Dog vil det tage mange år da arten som sagt vokser langsomt.

Anvendelige fødeemner:
Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, rejer, fiskekød, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 100 ltr. For et par.

Aulonocranus dewindti

Foder: Artemia, cyclops, daphnia m.m.
Aggressivitet: Rolig
Akvariets størrelse: 325 ltr. kan fint fungere for 5 – 10 voksne.

Læs mere

I naturen:
I naturen færdes A. dewindti på lavt vand mellem 1 og 10 meter, den findes oftest i overgangszonen hvor den lever af invertebrater og insekt larver, men arten er også set i mudrede bugter. Hannerne bygger små reder i gruset eller sandet og rederne skiller sig ud fra andre arters fordi A. dewindti samler små sten sammen som reden dekoreres med. Reden bygges som regel op ad en mindre sten eller en plante. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Akvariet dekoreres med sand eller fint grus samt med sten og planter efter behag. Almindelig eller kraftig belysning er at foretrække, arten trives fint i et tanganyika selskabs akvarium – den kan holdes med arter som feks. Cyprichromis, Callochromis, Xenotilapia, Paracyprichromis, Gnathochromis, L. auritus samt de fleste hulegere og sneglehus legere.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, cyclops, daphnia, sorte myg, hvide myg, krill, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
A. dewindti kræver ikke så meget plads i forhold til sin størrelse. 5 – 10 voksne eller ungfisk kan fint trives i et 325 ltr.

Bentochromis Tricoti

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Callochromis macrops

Foder: Artemia, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Min. 250 ltr. for 1,2 – 1,5.

Læs mere

I naturen:
Denne temperaments fulde sand ciklide lever i søens overgangs zone, den ses aldrig over ren sandbund men altid i umiddelbar nærhed af klipper eller beplantning. Den fanges på lavt vand hvor den ernærer sig af Invertebrater som den finder ved at filtrere sandet gennem gællerne. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold kan det være problematisk at holde flere hanner sammen. Man kan godt være heldig at falde over individer der ikke er så aggressive, og på den måde holde flere hanner sammen hvis indretningen ellers indbyder til territorial opdeling. Hannerne bygger små sand reder for at imponere hunnerne, disse reder varierer i størrelse alt efter hvor meget plads der er til rådighed. Arten når ikke samme størrelse som feks. flere af Xenotilapia arternes. Det er muligt at holde Callochromis i både et akvarium med kødædende arter, men også i et akvarium med plante/alge ædende ciklider. I sidst nævnte tilfælde bør den fodres med cyclops dagligt for at holde krop på hunnerne, men det er ikke den optimale løsning. C. macrops fungerer bedst i små grupper da hunnerne her kan deles om hannens til tider påtrængende adfærd. Arten når i akvariet maximalt 14 cm. for hannens vedkommende og 8 – 9 cm. for hunnens … men de ses sjældent i de størrelser. Fisk på omkring 8/6 cm. er oftest set i akvarie sammenhæng.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, flagfoder.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 250 ltr. for 1,2 – 1,5 og helst større ved flere hanner.

Callochromis melanostigma

Foder: Artemia, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Min. 250 ltr. For 1,2 – 1,5.

Læs mere

I naturen:
Denne smukke sand ciklide lever i overgangs zonen på det lave vand, den ses aldrig over ren sandbund men altid i nærheden af klipper eller beplantning. På det lave vand ernærer den sig af Invertebrater som den finder ved at filtrere sandet. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold kan det være problematisk at holde flere hanner sammen, men man kan godt være heldig at falde over individer der ikke er så aggressive og på den måde holde flere hanner sammen hvis indretningen ellers indbyder til territorial opdeling. Hannerne bygger små sandreder for at imponere hunnerne, disse reder varierer i størrelse alt efter hvor meget plads der er til rådighed. Arten er mulig at holde i både et akvarium med kødædende typer men også i et med plante/alge æder arter, men i sidst nævnte bør den fodres med cyclops jævnligt for at holde krop på hunnerne, igen som ved de andre Callochromis typer, ikke 100% optimalt med muligt. Arten fungerer bedst i små eller større grupper da hunnerne her kan deles om hannens til tider lidt påtrængende adfærd. Arten når i akvariet maximalt 14 cm. For hannens vedkommende og 8 – 9 cm. For hunnens … men ses sjældent i de størrelser – fisk på omkring 8/6 cm. Er oftest set i akvarie sammenhæng.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, flagfoder.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 250 ltr. For 1,2 – 1,5 og helst større ved flere hanner.

Callochromis pleurospilus

Foder: Artemia, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Min. 250 ltr. for 1,2 – 1,5.

Læs mere

I naturen:
En fin lille sand ciklide der lever i overgangs zonen på lavt vand, den ses aldrig over ren sandbund men altid i nærheden af klipperne. På det lave vand ernærer den sig af Invertebrater som den finder ved at filtrere sandet samt af de småpartikler sandet indeholder. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er den knap så territorial som C. macrops og C. melanostigma og det er muligt at holde flere hanner sammen hvis indretningen indbyder til territorial opdeling. Hannerne bygger små sandreder for at imponere hunnerne, disse reder varierer i størrelse alt efter hvor meget plads der er til rådighed. Dog når disse reder ikke op i den samme store diameter som feks. nogle af Xenotilapia arternes reder. Arten er mulig at holde i både et akvarium med kødædende ciklider men også i et med plante/alge ædende arter. I sidst nævnte bør den fodres med cyclops jævnligt for at holde krop på hunnerne, det er dog ikke den 100% optimale løsning. Arten fungerer bedst i små eller større grupper da hunnerne her kan deles om hannens til tider lidt påtrængende adfærd. Arten når i akvariet maximalt 10 cm. For hannens vedkommende og 6 – 7 cm. For hunnens … men de ses sjældent i de størrelser. Fisk på omkring 7/5 cm. Er oftest set i akvarie sammenhæng.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, cyclops, rejer, flagfoder.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Min. 250 ltr. for 1,2 – 1,5 og helst større ved flere hanner.

Chalinochromis bifrenatus

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Cyprichromis leptosoma

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 325 ltr. kan fint anvendes ved en mindre flok.

Læs mere

I naturen:
I søen går leptosomaerne i store flokke der kan tælle hundredvis af individer. Disse flokke lever i det åbne vand men altid i umiddelbar nærhed af klippekysten. De findes på dybder fra 3 til 40 meter og ernærer sig af zooplankton. Hannerne forsvarer et tredimensionelt territorium i det frie vand, men de gør det i flok. Hunnerne går ligeledes i flokke sammen og disse flokke går altid i nærheden af hannerne. C. leptosoma er hunlig mundruger og ses ofte svømme blandt C. pavo og C. leptosoma jumbo.

I akvariet:
I akvariet trives leptosoma bedst i flok, jo flere jo bedre. Man bør minimum holde 8 stk. for at få udbytte af deres flok instinkt. Hannerne indtager hver et forholdsvis stort tredimensionelt territorium ligesom de gør det i naturen. Derfor bør fisken have mere plads end dens størrelse umiddelbart ligger op til. Hannerne kan godt virke aggressive på hinanden, men de skader dog sjældent hinanden under deres evige afpudsning af revir grænserne.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Ved en mindre flok kan et 325 ltrs akvarie fint anvendes hvis der er meget ledigt svømmeplads. Mindre akvarier kan resultere i tab af fisk grundet den stress de vil udsætte hinanden for under de trange forhold. Et akvarium på 400 – 500 ltr. fungerer mere optimalt, her vil en flok også nemt kunne tælle 15 – 20 individer uden problemer.

Cyprichromis microlepidotus

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 400 ltr. kan fint anvendes ved en mindre flok.

Læs mere

I naturen:
C. Microlepidotus lever som C. leptosoma jumbo i det frie vand nær større klipper, den findes på dybder mellem 10 og 40 meter. Føden består af zooplankton som de indtager i store mængder. Hannerne forsvarer et tredimensionelt territorium i det frie vand – men de gør det i flok. Hunnerne går ligeledes samlet i flokke. C. microlepidotus er hunlig mundruger, og Cyprichromis microlepidotus er desuden polychromatisk og vel af den grund alene nok den mest oversete af alle cyprichromis som akvariefisk.

I akvariet:
I akvariet trives microlepidotus bedst i flok, jo flere jo bedre, man bør minimum holde 8 stk. for at få optimalt udbytte af deres flok instinkt. Hannerne indtager hver et forholdsvis stort tredimensionelt territorium ligesom de gør det i naturen, derfor bør fisken have mere plads end dens størrelse umiddelbart ligger op til. Hannerne kan godt virke aggressive på hinanden, men de skader dog sjældent hinanden under deres evige afpudsning af revir grænserne.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Ved en mindre flok kan et 400 ltr. fint anvendes hvis der er meget ledigt svømmeplads, mindre akvarier kan resultere i tab af fisk grundet den stress de vil udsætte hinanden for under de trange forhold. Et akvarium på 500 ltr. + fungerer mere optimalt, her vil en flok også nemt kunne tælle 15 – 20 individer uden problemer.

Cythotilapia frontosa

Foder: Krill, artemia, sorte myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 325 ltr. kan fint fungere ved unge fisk fra 8 cm og op til 12 cm.

Læs mere

I naturen:
Arten lever i søens klippekyst områder på dybder der varierer fra 10 meter og ned til under 100 meter.

Selvom arten er rov levende er den for langsom til at fange sit bytte ved jagt. I stedet fouragerer den tidligt om morgenen hvor de fleste andre arter stadig er inaktive, her kan den således stille og roligt samle sit bytte op på bunden. Det er særligt Cyprichromis der samles op, desuden består føden også af rejer og andre større invertebrater.

Arten er hunlig mundruger, ungerne er først færdigt udviklede efter ca. 5 ugers rugning.

I akvariet:
Arten er som sagt hunlig mundruger, men der er i nogle få (akvaristiske) tilfælde observeret biparental adfærd (pers. Komm. N. Ventzel 2008) – der ligger bla. også en video af dette fænomen på youtube.

C. frontosa kan holdes parvis men fungerer bedst i grupper bestående af min. 6-7 fisk – ved større eksemplarer er det en fordel at der ikke er for mange hanner med mindre at akvariet er rigtigt stort. Denne art er i mange tanganyika akvaristers øjne en af de absolut flotteste. Den har et dejligt roligt temperament, men under leg kan alpha hannen godt skubbe noget rundt med de andre medbeboere. Det kan derfor være nødvendigt at bygge akvariet op således at fiskene har noget (sten, planter eller lign.) at svømme rundt om således at de kan flygte – ude af syne, ude af sind. Er der ikke flugt muligheder kan de lavere rangerende individer risikere at blive presset op i et hjørne, desuden er det også nødvendigt at mundrugende hunner har nogle huler at stille sig i – da man ellers risikerer at de andre individer kan stresse dem. En følge heraf kan være at de mister æggene igen.

Anvendelige fødeemner:
Krill, artemia, sorte myg, hvide myg, daphnia, rejer, fiskekød, flager, granulat.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Ved unge fisk fra 8cm. og op til 12 cm. Kan et 325 ltrs. akvarie godt bruges, men så snart at fiskene bliver kønsmodne bør 500 ltr. være et minimum. Ved en voksen flok fisk i størrelser på 15 – 25 cm. Bør et 720 ltr. akvarie være et minimum. Individer på 25 – 35 cm. bør have rigtig store akvarier.

Cyathopharynx foai

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 325 ltr. kan gå ved en lille flok ungfisk.

Læs mere

I naturen:
I søen lever denne smukke art i overgangszonen på dybder ned til 25 meter. Hannerne lever solitært og bygger store sand reder enten på store flader (sten/klipper) så de kan få reden hævet op over sandbunden, eller direkte på sandbunden. De foretrækker at bygge rederne så højt som muligt, dette er dels for at komme tættere på hunnerne der svømmer rundt i flokke højere oppe i vandet, og dels for at kamuflere selve legen der foregår i bunden af reden således at Synodontis maller ikke kan få øje på æggene og æde disse. Arten lever af phytoplankton og rester af planter og andre småpartikler som den finder ved at si sandet, ligeledes ”plukker” den algerne på stenene. C. foai er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold trives arten bedst i flok i størrelser fra 8 individer op til 12-15 individer alt efter hvor meget svømmeplads de har til rådighed. I en mindre flok bør hver han have min. 50 x 50 cm. bundplads til rådighed. Dette tjener det formål at de hver især har nok plads til at bygge en rede. Hunnerne vil gerne have feks. et par store hammerslåede cryptocryner eller lign. at stille sig i når det går vildt for sig. Hvis ikke hunnerne har flugt muligheder kan hannerne ligge rigtig hårdt pres på dem, og dette resulterer som regel i at mundrugende hunner ”smider skuffen”.

I en større flok (12+) vil de overskydende hanner blot svømme rundt i neutral farvedragt sammen med hunnerne hvor de vil være med til at tage lidt af det til tider store tryk der ligges på hunnerne fra de dominerende hanners side.

En større flok er efter vores erfaringer oftest nemmere at holde, om der er overvægt af hanner eller hunner er mindre afgørende. Akvariet dekoreres med fint sand (som faktisk udgør en del af fødeindtaget) samt lidt sten i forskellige størrelser der bør fungere som territorium opdeling. Disse sten vil gøre det nemmere for hannerne at indtage disse territorier og fastholde dem. På denne måde vil man som regel også undgå at en han vil dominere hele akvariets bundareal.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, grønne flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
325 ltr. kan gå ved en lille flok ungfisk hvis akvariet er korrekt dekoreret, men 500 ltr. eller 720 ltr. eller større vil være at foretrække og er ”et must” ved en voksen flok.

Enantiopus melanogenys

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 250 ltr. kan fint fungere til en mindre flok fisk (6-8).

Læs mere

Generelt:
Denne variant fra Burundi er kendetegnet ved den gul/orange plamage hannerne har på ”kinderne” når farver ud, desuden har de sorte læber og en smuk dyb blå farve hen over ryggen.

I naturen:
Arten lever på det helt lave vand i yngle sæsonen hvor store flokke af hanner indtager store arealer af sandbunden og bombarderer denne med sandreder. Hunnerne svømmer rundt i store stimer i nærheden af rederne. Dette fænomen (med de flere hundreder side ved side) skulle efter sigende være et syn for guder, og arten er af den grund også en af Ad konings favoritter blandt alle verdens ciklider. Udenfor yngle sæsonen lever arten på dybder mellem 5 meter og 50 meters dybde. Arten ernærer sig af invertebrater fra sandet der sies gennem gællerne. Enantiopus er hunlig mundruger, når hunner er klar til at slippe deres yngel søger de ind på helt lavt vand i samlet flok og slipper ynglen.

I akvariet:
Enantiopus er en forholdsvis nem sandciklide efter den er afklimatiseret. I akvariet falder den nemt til hvis der er fred og ro – dvs. hvis ikke der er andre arter tilstede der er mere dominerende. Akvariet dekoreres med fint sand samt nogle enkelte sten. De forskellige geografiske varianter af E. melanogenys har udviklet forskellig redebygning der varierer fra ”runde tallerkner” til møllehjuls agtige reder. Det er så vidt os bekendt endnu ikke kortlagt hvor mange forskellige rede typer der er inden for de forskellige fangstvarianter (ligger du inde med information om en bestemt fangstvariants rede struktur er du meget velkommen til at sende en mail med oplysninger til os da det kunne være spændende at kortlægge, helst med billeder som dokumentation, det er selvfølgelig vigtigt at du er 99 % sikker på fangstvarianten). Denne arts reder er blandt de mest spændende af sand cikliderne fra Tanganyika søen.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, krill, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Et akvarium på 250 ltr. kan fint fungere til en mindre flok fisk (6-8 stk.), men efterhånden som de vokser til fuld størrelse (12-16 cm.) vil pladsen blive for trang, og 325 ltr. vil være et must. Ved en større flok vil 500 ltr. blive et minimum, i en sådan flok er der altid gang i den – og flere hanner vil konstant farve ud.

Gnathochromis permaxillaris Burundi

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 128 ltr. kan fint trives for et par eller en lille flok (6-7).

Læs mere

Generelt:
Denne variant fra Burundi er kendetegnet ved at den næselignende læbeforlængelse er en anelse kortere end på varianterne der fanges i resten af søen. Fisken har en brunlig grundfarve med en gylden glød, på langs af kroppen har den svagt blålige samt svagt orange/gule striber, den har desuden 3-4 brede mørke striber lodret placeret på kroppen (skyggetegning). Denne Burundi variant har til forskel fra de andre varianter en nærmest citron gul farve på undersiden af forreste halvdel af kroppen, farven er ikke altid synlig – den varierer i takt med fiskens humør. Den gule farve går desuden halvt op på gællerne og brystfinnerne er også lyse gule. Den gule farve er mere fremherskende ved hannerne end ved hunnerne. Voksne individer udvikler lange flotte finne forlængelser. På store ungfisk og voksne fisk kan man se køns forskel ved at ligge mærke til hvor kraftigt fiskens mønster er i rygfinnen samt i gat finnen er. Hunnernes gatfinne varierer fra at have 2-3 rækker æg plet rækker til ingen at have overhovedet. Hannerne har derimod normalt 3-4 ægplet rækker, arten kan desuden køns bestemmes ved bund vending.

I naturen:
Arten lever hvor mudderbunden møder klippekysten, dvs. dybt. Hvor dybt mudderbunden starter ved Burundi vides ikke i skrivende stund. Den ernærer sig af de mikroskopiske phytoplankton der vibrer få millimeter over mudderbunden i milliard vis. Den opsamler disse, ved at skyde den store mund ud således at der skabes undertryk og de små plankton bliver suget ind imens at den ellers meget porøse overflade af mudderbunden bliver liggende. Arten leger muligvis i en hule som den graver ud under klipper i kanten af klippekysten. Når ungerne er færdigt udviklede deponeres de jævnligt i et hul der graves frit i sandet eller i mudderbunden, forældrene kan herefter fouragere men vender ofte tilbage for at tilse ungerne. Arten lever solitært eller parvis og er biparental mundruger.

I akvariet:
I akvariet er G. permaxillaris en rolig ciklide der bruger meget af tiden på at svømme rundt over sandbunden og lede efter føde, ved hjælp af den charmerende mund. Den kan holdes samme med mange forskellige Tanganyika arter, den vil i de fleste andre arters selskab være den ”ikke dominerende” fisk. Den er under alle omstændigheder altid et spændende bekendtskab, og det er næsten umuligt ikke at udvikle ”et personligt forhold” til den da den har stor karisma og er særdeles charmerende med sin ”næse”. Arten bliver kønsmoden i sit andet – tredje leveår omkring 10 – 12 cm. størrelse, den når en maksimal størrelse på ca. 20 cm. den kan fint holdes parvis men også sagtens i flok.

Denne art er en af vores absolutte favoritter, vi har begge holdt Gnathochromis permaxillaris i mange år og har begge haft held til at opdrætte den, hvilket er en ekstrem spændende oplevelse pga. artens helt specielle yngel pleje. G. permaxillarist er en art der nemt kan ” bidde sig fast” hos enhver Tanganyika akvarist.

Denne gule variant fra Burundi er dog sjælden og svære at skaffe end den ”almindelige” rød/brune variant.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, bosmider, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Unger eller ungfisk kræver ikke meget plads, et par eller en lille flok (6-7 fisk) kan fint trives i et 128 ltr. akvarie indtil de når en størrelse på omkring 8 – 10 cm. Herefter er 250 ltr. et minimum. Er der andre kraftigt dominerende arter tilstede skal man være opmærksom på at der er plads nok til at ens Gnathochromis ikke bliver klemt ud i hjørnerne og efterfølgende får stress. Fuldt udvoksede individer bør have ca. 100 ltr. vand til rådighed pr. stk.

Gnathochromis permaxillaris Chituta

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 128 ltr. kan fint trives for et par eller en lille flok (6-7).

Læs mere

Generelt:
Denne variant fra Chituta, Zambia er kendetegnet ved at den næselignende læbeforlængelse er en anelse længere end på (den eneste anden farve variant) varianten fra Burundi. Alle geografiske varianter (undtaget Burundi varianten) ligner hinanden, så det er sjældent at grossisterne benævner fiskene med nærmere fangstlokalitet end hvilket land den er fanget i. Fisken har en brunlig grundfarve med en gylden glød. På langs af kroppen har den svagt blålige samt svagt orange striber, den har desuden 3-4 brede mørke striber (skyggetegninger) lodret placeret på kroppen. Voksne individer udvikler lange flotte finne forlængelser. På store ungfisk og voksne fisk kan man se køns forskel ved at ligge mærke til hvor kraftigt fiskens mønster er i rygfinnen samt i gat finnen er. Hunnernes gatfinne varierer fra at have 2-3 rækker æg plet rækker til ingen at have overhovedet. Hannerne har derimod normalt 3-4 ægplet rækker, men vi har observeret helt op til 6 rækker på enkelte individer. Arten kan desuden køns bestemmes ved bund vending. Der har for år tilbage huseret en teori om at de kan kønsbestemmes på længden og formen af næsen, men den teori kan absolut ikke bekræftes ud fra de 20 – 25 individer vi har arbejdet med (hverken ved Burundi varianten eller ved Chituta varianten).

I naturen:
Arten lever hvor mudderbunden møder klippekysten, dvs. dybt. Den er set på dybder startende ved 30 meter og er fanget helt ned på dybder under 2oo meter hvor der er meget iltfattigt eller slet ingen ilt !?. Den ernærer sig af de mikroskopiske phytoplankton der vibrer få millimeter over mudderbunden i milliard vis. Den opsamler disse ved at skyde den store mund ud således at der skabes et undertryk/vaccum, de små plankton bliver så suget ind imens at den ellers meget porøse overflade af mudderbunden bliver liggende tilbage. Arten leger muligvis i en hule som den graver ud under klipper i kanten af klippekysten hvor denne møder mudder bunden. Når ungerne er færdigt udviklede deponeres de jævnligt i et hul der graves frit i sandet eller i mudder bunden – forældrene kan herefter fouragere men vender ofte tilbage for at tilse ynglen . Arten lever solitært eller parvis og er biparentale mundrugere.

I akvariet:
I akvariet er G. permaxillaris en rolig ciklide der bruger meget af tiden på at svømme rundt over sandbunden og lede efter føde ved hjælp af den charmerende mund. Den kan holdes samme med mange forskellige Tanganyika arter, den vil i de fleste andre arters selskab være den ”ikke dominerende” fisk. Den er under alle omstændigheder altid et spændende bekendtskab, og det er næsten umuligt ikke at udvikle ”et personligt forhold” til den da den har stor karisma og er særdeles charmerende med sin ”næse”. Arten bliver kønsmoden i sit anden – tredje leveår omkring 10 – 12 cm. størrelse, den når en maksimal størrelse på ca. 20 cm. Den kan fint holdes parvis men også sagtens i flok.

Denne art er en af vores personlige favoritter, vi har begge holdt Gnathochromis permaxillaris i flere år og har begge haft held til at opdrætte den, hvilket er en ekstrem spændende oplevelse pga. artens helt specielle yngel pleje. G. permaxillaris er en art der nemt kan ” bidde sig fast” hos enhver Tanganyika akvarist og den kan varmt anbefales.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, bosmider, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Unger eller ungfisk kræver ikke meget plads, et par eller en lille flok (6-7 fisk) kan fint trives i et 128 ltr. akvarie indtil de når en størrelse på omkring 8 -10 cm. Herefter er 250 ltr. et minimum. Er der andre kraftigt dominerende arter tilstede skal man være opmærksom på om der er plads nok til at ens Gnathochromis ikke bliver klemt ud i hjørnerne og efterfølgende får stress. Fuldt udvoksede individer bør have ca. 100 ltr. vand til rådighed pr. stk.

Julidochromis marlieri

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Julidochromis regani

Foder: Artemia, daphnia, sorte myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 40 ltr. hvis indretningen er tilpasset hertil.

Læs mere

Generelt:
Julidochromis arterne har været importeret og tilgængelige i Danmark siden 70érne, og er nok nogle af de første Tanganyika ciklider der har været tilgængelige i Danmark overhovedet. Arten fascinerer stadig mange akvarister den dag i dag pga. deres flotte langstrakte krop samt deres spændende adfærd som når de feks. svømmer under en klippe eller sten med maven vendt imod denne (dvs. på hovedet), deres par dannelse og ynglebiologi er absolut også et bekendtskab værd.

Denne variant fra Kipili er af mange regnet som en af de smukkeste ud af de mange forskellige Julidochromis varianter der kendes i dag. Dens særlige kendetegn er den utrolige smukke gule farve som den har hen ad bugen, som står flot i kontrast til de sorte vandrette striber samt de blå aftegninger.

I naturen:
I Tanganyika søen lever J. regani i den øverste del af overgangszonen hvor den holder sig tæt til klipperne. Den kan nå en imponerende størrelse på omkring 13 cm. – og ved gamle individer måske endda en anelse større under akvaristiske forhold. Den ernærer sig hovedsageligt af invertebrater som den finder på klipperne.

I akvariet:
I akvariet er J. regani en af de nemmere arter at holde. Den er ikke særlig plads krævende, akvarier helt ned til 40 ltr. kan bruges i tilfælde af at man har et par. Den bedste måde at få et godt avlspar på er at starte med en lille gruppe unger eller ung fisk og derfra lade et par skille sig ud naturligt. Vil man holde flere par sammen (eller en gruppe) efter de er blevet kønsmodne kræver det et større akvarium, men det er ingen garanti for at to par (eller en gruppe) vil kunne trives optimalt på samme tid. Det ene af parrene vil med stor sandsynlighed dominere det meste af akvariet. Julidochromis typerne er alle hulelegere, dvs. at der bør være godt med sten i akvariet, i et mindre akvarium er det vigtigt med mange huler (dvs. mere end 50 % af pladsen fyldt med sten) da et jagtet individ ellers vil blive udsat for stress eller det der er værre.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, sorte myg, hvide myg, små krill, flager, graulat med måde.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Arten kan som sagt tage til takke med akvarier helt ned til 40 ltr. hvis indretningen er tilpasset hertil, samt hvis der er tale om et godt par (der selv har valgt hinanden). Vil man holde en mindre gruppe kønsmodne fisk er det nødvendigt med et større akvarium hvis man vil give dem nogenlunde betingelser, samt masser af sten og huler – vi anbefaler min. 325 ltr.

Lamprologus Callipterus

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 325 ltr. for to eller flere store hanner.

Læs mere

I naturen:
I søen befinder hunnerne sig altid i sneglehuse (eller tæt ved). Hannerne derimod er mere specialiserede, og kan opdeles i 2 grupper. Gruppe1 består af mindre hanner der fouragerer eller sågar terroriserer i form af en større eller mindre stime. De kan plyndre alt på deres vej og går ikke af vejen for at udplyndre et rugende par hulelegere for alle deres unger eller æg. Gruppe 2 består af de ca. dobbelt så store hanner der hver i sær samler en mindre mængde sneglehuse sammen og smider disse i en bunke. Hver han forsøger at bestjæle de andre hanner for deres samling af huse, i bestræbelse på at få fat i så mange hunner (der befinder sig i husene) som muligt. De tager de fat i åbningen af huset med munden og ”vrikker” besværet af sted med disse få cm. hen over bunden hen til deres egen samling af huse. Dette fænomen er virkeligt sjovt at observere og det kan man heldigvis gøre i et akvarium hvor også de udviser denne spændende adfærd.

Arten er udbredt i hele Tanganyika søen, og der er så vidt vides ingen synlige forskelle på de lokale varianter.

I akvariet:
I akvariet er L. callipterus efter vores mening klart en af de mest spændende sneglehus legende arter som man kan betragte.

De store hanner forsøger fuldstændig i lighed med deres adfærd i søen at bestjæle hinanden for huse. Husene er tunge for den forholdsmæssige lille fisk, så det gør det særdeles fascinerende at betragte når hannerne kommer ”vrikkende” i næsten lodret stilling med et hus i munden – de har god fart på når de skal transportere dem fra a til b, da det kun er med nød og næppe at de kan løfte dem. Man bør have mindst 10 huse pr. par for at få fuldt udbytte af deres meget specielle adfærd, og gerne neothauma sneglehuse da disse er en anelse tungere end feks. vinbjerg sneglehuse (dette vil gøre scenariet mere naturtro).

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, krill, flager. (krill bør kun bruges til fisk på 5+ cm.).

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Tæller flokken kun 1 han kan et lille akvarium fint bruges, men er der 2 eller flere store hanner bør man gå op i et 325 ltr. for at få ordentlig udbytte af deres tyvagtige adfærd.

Lamprologus ornatipinnis

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Lamprologus ocellatus

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 25 ltr. kan kan bruges ved et par.

Læs mere

I naturen:
L. ocellatus findes på dybder startende ved 10 meter og ned til omkring 40 meter. Arten er sneglehus legende, og findes derfor som regel i umiddelbar nærhed af disse. Ocellatus ernærer sig af invertebrater som den finder i sandet og mellem sneglehusene. Hannen og hunnen har hver deres sneglehus, og hunnen ligger æggene i hendes eget hus hvorefter hannen befrugter disse.

I akvariet:
I akvariet er L. ocellatus en spændende lille ciklide at observere, den flytter sig hurtigt i små ryk, og er temmelig territorial omkring sit sneglehus. Selv helt store arter som feks. C. frontosa kan blive jagtet på flugt af denne lille fisk, det kan være særdeles fornøjende at se på. Arten kan holdes parvis, men en mindre flok kan man også sagtens holde hvis akvariet er stort nok.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Helt små akvarier kan bruges ved 1 par, startende ved 25 ltr. Akvariet dekoreres med fint til halvt fint sand/grus samt nogle tomme sneglehuse som fiskene kan yngle i, L. ocellatus sætter også pris på lidt sten.

Limnochromis Auritus

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 128 ltr. kan fint bruges af en gruppe unge op til 8 cm.

Læs mere

I naturen:
I Tanganyika søens dyb lever denne smukke ciklide. Den færdes på dybder helt ned til 125 meter hvor den lever på mudderbunden. Mudder bunden findes også i nogle tilfælde hvor floder løber ud i søen og dermed bidrager med sediment. Også i disse mudderbugter på helt op til 5 meter lavt vand kan L. auritus findes. Arten ernærer sig hovedsageligt af invertebrater som lokaliseres i mudderet samt af små snegle. L. auritus er en af de få mudderbundslevende arter som graver tunneller ned i mudderet på steder hvor mudderet har en nærmest geleagtig konsistens. Disse tunneller er forbundet med hinanden og går så langt som 1 meter ned i mudderet. Systemet af gange gør at arten har mulighed for flugt hvis eventuelle rovdyr bevæger sig ned i disse. Hollænderen Evert van Ammelroy har under et af sine mange dyk i søen observeret L. auritus deponere sine æg i et hul der var gravet i mudderet, om legen foregår i tunnellerene er endnu ikke bekræftet/observeret. Arten er biparental mundruger og deres yngelpleje samt overdragelse af æg, larver og senere unger er nok noget af det mest spændende man kan opleve ang. forældrepleje blandt de mange forskellige Tanganyika ciklider der i dag er til rådighed. Arten når en maksimal størrelse på 13 cm.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er L. auritus en temmelig fredelig art, både overfor individer af egen art men også overfor andre arter. Den kan stort set holdes sammen med alle andre kødædende arter hvis akvariet har en vis størrelse. Dog skal arten holdes solitært hvis man holder den med opdræt for øje. Akvariet dekoreres med et tykt lag sand som fungerer som erstatning for mudderet samt med en del større og mindre sten der ligges i bunker (startende helt nede på bunden inden sandet kommer i). Arten vil hurtigt begynde at grave tunneller mellem stenene og så er der ikke meget mere man kan gøre for at opnå opdræt end at fodre ordentligt og skifte vand regelmæssige og så ellers væbne sig med stor tålmodighed. Arten er ikke den nemmeste at opdrætte, og man kan nemt risikere at skulle vente i mange måneder på et sådant. Den ligger dig i den nemme ende af skalaen af de mudderlevende ciklider. Et eller flere plastik rør med en diameter mellem 5 og 10 cm. kan også bruges i dekorationen. Disse rør skal ligesom stenene placeres på bunden inden sandet kommes i akvariet og også gerne fyldes med sand. Arten er bestemt et spændende bekendtskab især for akvaristen der har god tålmodighed og som elsker biotop akvariet. Limnochromis auritus kan holdes som par men også som gruppe. Jeg har selv under akvaristiske forhold oplevet at L. auritus leg foregår i tunneller (en plastik hule) ved at hannen først svømmer ind og deponerer sin sæd, herefter svømmer han ud igen hvorefter hunnen svømmer ind og ligger en lille mængde æg som hun samler op i munden med det samme. Denne adfærd gentager sig indtil at hunnen er tømt for æg, man må formode at legen foregår på samme måde i søen.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, sorte myg, hvide myg, små krill, store krill (bruges kun ved fisk på +8 cm i små mængder.), flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Ved opfodring af en gruppe unger op til en størrelse på 8 cm. kan et 128 ltr. akvarie fint bruges. Ved et voksent par kan et akvarie på 128 ltr. også bruges hvis kemien er i orden mellem de 2 fisk. – 250 ltr. er dog bedere. Ved en mindre flok mellem 6 og 8 fisk anbefaler vi min. 325 ltr. vand.

Limnochromis Stanneri

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 128 ltr. kan fint bruges af en gruppe unge op til 8 cm.

Læs mere

I naturen:
I Tanganyika søens dyb lever denne store smukke ciklide. Arten er af Evert van Ammelroy observeret på dybder omkring 45 – 50 meter hvor den lever på/over mudderbunden, det er sandsynligt at den lever dybere endnu. Mudder bunden findes også i nogle tilfælde på lavere vand hvor floder løber ud i søen og dermed bidrager med sediment, i disse mudderbugter er L. staneri dog ikke observeret i skrivende stund (januar 2011). Arten ernærer sig hovedsageligt af invertebrater som lokaliseres i mudderet samt af snegle som den knuser med sit utrolig stærke kæbe parti. L. staneri er en af de få mudderbundslevende arter som graver tunneller ned i mudderet på steder hvor mudderet har en nærmest geleagtig konsistens. Arten er biparental mundruger og deres yngelpleje samt overdragelse af æg, larver og senere unger er nok noget af det mest spændende man kan opleve ang. forældrepleje hos de mange forskellige arter af Tanganyika ciklider. Arten når en maksimal størrelse på over 20 cm.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er L. staneri en udfordring idet at dens temperament vokser i takt med dens størrelse. Den kan derfor være svær at holde i flok, både overfor individer af egen art men også overfor andre arter. Den skal holdes med andre robuste arter som feks. Lepidolamprologus, Altolamprologus, Cyphotilapia og lign. Dog skal arten holdes solitært hvis man holder den med opdræt for øje. Akvariet dekoreres med et tykt lag sand som er erstatning for mudderet samt med en del større og mindre sten der ligges i bunker (startende helt nede på bunden inden sandet kommes i). Arten vil hurtigt begynde at grave tunneller mellem stenene og så er der ikke meget mere man kan gøre for at opnå opdræt end at fodre ordentligt og skifte vand regelmæssige og så ellers vente. Arten er decideret vanskelig at opdrætte, og man kan nemt risikere at skulle vente i mange måneder eller måske endda år på et sådant. Plastik rør med en diameter på 10 cm. kan også bruges i dekorationen, disse skal ligesom stenene placeres på bunden inden sandet kommes i akvariet og også gerne fyldes med sand. Arten er bestemt et spændende bekendtskab især for akvaristen der har god tålmodighed og som elsker biotop akvariet. Limnochromis staneri holdes bedst som par men også fint som en mindre gruppe når der er tale om ungfisk, herefter kan man lade dem parre sig ud og så isolere et par for sig selv. Under akvaristiske forhold foregår legen i tunneller (plastik rør eller en sten hule) ved at hannen først svømmer ind og deponerer sin sæd på bunden, herefter svømmer han ud igen hvorefter hunnen svømmer ind og ligger et lille mængde æg som hun samler op i munden med det samme. Denne adfærd gentager sig indtil at hunnen er tømt for æg, mon ikke at legen foregår på samme måde i søen. Læs evt. mere om opdræt af L. staneri i denne artikel.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, rejer, sorte myg, hvide myg, små krill, store krill (bruges kun ved fisk på +8 cm.), flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Ved opfodring af en gruppe unger op til en størrelse på 8 cm. kan et 128 ltr. akvarie fint bruges. Ved et voksent par kan et akvarie på 250 ltr. godt gå hvis kemien er i orden mellem de 2 fisk, men man har ingen garanti for at den gode kemi varer ved så et 325. ltr. er at foretrække som minimum. Hvis der kommer unger kommer der mange – mellem 200 og 400 stk. så i det tilfælde bliver et 250/325 ltr. for lille efter 1 – 2 måneders tid, og ungerne eller forældrene bør flyttes til et andet akvarium.

Mastacembelus ellipsifer

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus caudopunctatus

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus calliurus chituta

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus leleupi

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus tretocephalus

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus pulcher

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Neolamprologus marunguensis

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Ophthalmotilapia nasuta

Foder: Artemia (med måde), daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Et akvarium til denne art bør ikke være mindre end 325 ltr.

Læs mere

I naturen:
I søen lever arten i overgangs zonen, hannerne lever solitært og laver hver især en sand rede som regel på en større sten der er hævet over bunden. Denne sten forsvares ivrigt mod andre hanner. Hunnerne svømmer rundt i grupper over disse reder i på lavt vand, arten fanges ned til 15 meters dybde. Nasutaen ernærer sig af phytoplankton og af de små organismer som de finder i algerne som de går og nipper i.

I akvariet:
I akvariet kan O. nasuta holdes med en del andre arter, dog kan andre arter godt finde på at æde nasutaens fine æg attrapper som sidder for enden af brystfinnerne. Hannerne udvikler med tiden finne forlængelser på hale finnen og bliver utrolig smukke. Akvariet dekoreres med fint sand, gerne et tykt lag så der er nok til at hannen kan bygge sig en rede. Desuden bør akvariet indeholde en del sten af forskellige størrelser, og gerne en større flad sten som en af hannerne sandsynligvis vil bygge rede på.

Anvendelige fødeemner:
Artemia (med måde), daphnia, cyclops, grønne flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Et akvarium til denne art bør ikke være mindre end 325 ltr. til voksne fisk. Hannerne kan være hårde ved hinanden i denne størrelse akvarie – så vil man holde mere end en han bør man gå op i 530 ltr. eller større. Man kan med fordel holde arten som flok med 4-5 hanner (alt efter akv. Størrelse) samt 4-8 hunner.

Ophthalmotilapia ventralis

Foder: Artemia (med måde), daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Et akvarium til denne art bør ikke være mindre end 325 ltr.

Læs mere

I naturen:
Arten færdes i de øverste vand lag i det iltrige vand. Hannerne forsvarer aggressivt et territorium mellem klipperne (på klippekysten), hunnerne fouragerer i større grupper. Arten ernærer sig hovedsageligt af alger som der findes i store mængder på stenene i denne biotop. Selve farvetegningen varierer fra lokation til lokation, nogle varianter består hovedsageligt af (iceblue) lys blå grundfarve med mørke blå aftegninger, andre typer har sort som bundfarve med enten hvis eller is blå aftegninger, en enkelt sort variant (fra Kala) bliver sågar gul når den er i humør til det, andre af varianterne (langs Congos kyst)n er mere spraglede og kan rumme både gule, sorte og blå nuancer på samme tid.

I akvariet:
I akvariet kan O. ventralis holdes med en del andre arter, dog kan andre arter godt finde på at æde ventraliséns fine æg attrapper som sidder for enden af brystfinnerne. Akvariet dekoreres med fint sand, desuden bør akvariet indeholde en del sten af forskellige størrelser.

Anvendelige fødeemner:
Artemia (med måde), daphnia, cyclops, grønne flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Et akvarium til denne art bør ikke være mindre end 325 ltr. til voksne fisk. Hannerne kan være hårde ved hinanden i denne størrelse akvarie – så vil man holde mere end en han bør man gå op i 530 ltr. eller større. Man kan med fordel holde arten som flok med 4-5 hanner (alt efter akv. Størrelse) samt 4-8 hunner.

Oreochromis tanganicae

Foder: Alge tabs, grønne flager, rejemix m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Op til 10 cm. størrelse kan 250 ltr. gå, op til 20 cm størrelse.

Læs mere

I naturen:
Denne ”ikke ciklide” er den eneste tilapia i Tanganyikasøen, den er meget hårdfør og findes i de fleste biotoper hvor den ernærer sig af sediment hvori i der er små næreingrige organismer, ligeledes kæmmes alger for brugbart materiale på samme måde som Petrochromis arterne gør det. O. tanganycaes tarm er 6 gange så lang spm fisken selv hvilket også indikerer at den er grøntspisende. Arten er fanget i størrelser op over de 40 cm. Hannerne graver en rede i sandet i yngleperioden, dette foregår på lavt vand somregl i nærheden af beplantning. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold bør arten have adgang til alger på stenene, og en god portion sten bør være en del af selve dekorationen, bunden dekoreres gerne med fint sand. Kraftig belysning anbefales.

Anvendelige fødeemner:
Spiser de fleste føde emner, men alge tabs, og grønne flager er et must – desuden kan følgende bruges: rejemix (max. 5 % rejer – resten grønt), cyclops, granulat med måde.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Op til 10 cm. størrelse kan 250 ltr. gå, op til 20 cm. størrelse – 325 til 530 ltr. op til 30 cm. størrelse, 720 til 960 ltr. op til 40 cm. 960 ltr. eller større.

Paracyprichromis nigripinnis

Foder: Artemia, daphnia, cyclops m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Ungfisk kan fint trives i akvarie størrelser startende ved 128 ltr.

Læs mere

I naturen:
Arten lever mellem klipper i klippekyst områder. Den er observeret dybere end 40 meter men går også på det lavere vand. P. nigripinnis ynder at opholde sig mellem klipperne hvor der ikke kommer ret meget lys ind, og dens flotte neon blå aftegning træder smukt frem når den opholder sig her. Denne art følger som regel underlaget med maven mod dette hvilket betyder at den kan ses svømme med maven op og ryggen nedad hvis den bevæger sig på undersiden at en stor sten. Den ernærer sig af zoo plankton som den opfanger ved at skyde den fleksible mund ud. Arten er hunlig mundruger.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er P. nigripinnis – også kaldet blue neon – en nem ciklide at holde. Den trives fint i en mindre flok og vil gerne have (mindst) et mørkt sted i akvariet hvor den rigtig kan vise sine farver. Den kan gå med alle andre arter der ikke er så store at de kan æde den og er nok en af de mest fleksible arter fra Tanganyika søen hvad sammensætning angår. Arten føler sig mest tryg når der er en del sten tilstede i akvariet, om der er grus eller sand er mindre væsentligt – det bør man tilpasse efter akvariets andre beboere.

Anvendelige fødeemner:
Artemia, daphnia, cyclops, bosmider, flager.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Arten holdes som sagt bedst i en mindre flok – gerne 6 – 8 stk. Ungfisk kan fint trives i akvarie størrelser startende ved 128 ltr. – men fuldt udvoksede individer bør have min. 250 ltr. til rådighed.

Synodontis petricola

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Telmatochromis temporalis

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Tropheus (alle varianter)

Foder: Vegetabilske flager, ærte mix m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Ikke mindre end 325 ltr. for en lille flok.

Læs mere

Generelt:
Tropheus (tropheus slægten tæller adskillige arter feks. T. Duboisi, T. Moori, T. sp. Black, T. sp. Red T. brichradi osv.) Da der ikke er nævneværdig forskel i hvorledes de bør fodres og holdes er de her beskrevet under et.

I naturen:
I naturen lever Tropheus arterne i de øvre vandlag på klippekysten hvor der er riglige mængder af alger til rådighed, nogle af de lidt mere aggresive Tropheus typer lever nogle meter hørere end de mindre aggresive typer der trykkes dybere ned hvor algemængden naturligvis er reduceret. Hovedparten af føden består af alger som den napper ad klipperne, man mener at Tropheus fortrækker at nappe alger hvor Petrochromis har været forbi og fjerne alt løst materiale først, Tropheus typerne bruger en stor del af tiden på fødesøgning.

I akvariet:
Under akvaristiske forhold er der ingen gyldne regler om ”den ideelle måde” at holde Tropheus på – dog er det nærmest religion for Tropheus elskere om de skal holdes i stor flok, mindre flok men der er bred enighed om at de trives bedst i flok og om at de bør holdes i et akvarie med god cirkulation og kraftig belysning således at der kan dannes alger som kan bidrage til at holde deres til tider sarte tarm i orden. Der er også mange forskellige råd at finde hos Tropheus folket omkring fodring, nogle sværger til kun at bruge tørfoder, nogle kun 1 gang dagligt, nogle mange gange dagligt (for at holde tarmen i gang). Nogle bruger ligeledes at give fodertilskud i form af feks. sorte myg, lidt cyclops eller lign. – dette er ikke anbefalelses værdigt medmindre du har et særdeles indgående kendskab til Tropheus og lige så vigtigt, fodring med de forskellige former af foder emner. En del Tropheus folk laver deres egen ”reje mix” – der dog nok burde blive kaldet ærte mix, da det heller ikke er hensigstmæssigt at putte ret mange procent rejer i en sådan blanding. Men hvor om alting er kan Tropheus være en anelse problematiske at have med at gøre for den uerfarene akvarist, en stresset situation kan nemt resultere i bugvattersot hos Tropheus. Er akvariet dekoreret med mange sten kan syge individer nemt gemme sig og så risikerer man spredning af sygdom, det vigtigste i Tropheus hold er at fiskene ikke bliver stressede af feks. forkert lysindfald, forkert eller manglende dekoration, dårlig vandkvalitet, meget uro i flokken osv. osv. igen ting der understreger at det kan risikere at blive problematisk for nybegynderen. Men hvis man har godt styr på disse ting er der garanteret god underholdning og fart over feltet med disse farvestrålende fisk.

Anvendelige fødeemner:
Vegetabilske flager, ærte mix (eller spinat mix), naturligt forkomne alger.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Et Tropheus akvarie bør efter vores overbevisning ikke være mindre end 325 ltr. for en lille flok, eller 500 – 600 ltr. for en større flok. Nogle holder feks. 30 voksne fisk i et 500 ltr. uden nævneværdig dekoration (kun med opdræt for øje), men vil man se lidt mere adfærd feks. alge græsning, yngel pleje etc. bør man dekorere akvariet med 50 – 60 % sten, og holde feks. 3 hanner og 7-9 hunner. Igen er det nærmest religion for Tropheus elskere ang. hvad der fungerer bedst. Man kan med fordel erhverve sig en flok unger eller ungfisk da hierarkiet således vil blive sat i et tidligt stadie og holde balladen på et lidt lavere stadie.

Xenotilapia bathyphilus

Foder: Tørfoder, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Ikke være mindre end 250 ltr. til en flok på 7-8 individer.

Læs mere

I naturen:
I Tanganyika søen findes denne forholdsvis lille sand ciklide normalt på dybder under de 30 meter, men den indfanges fra ca. 20 meter og helt ned til omkring 100 meters dybde.

X. bathyphilus er udbredt over det meste af søens kyst, og der findes mange forskellige lokale varianter, X bathyphilus er hunlig mundruger.

I akvariet:
I akvariet er bathyphila en af de mere rolige sand ciklider og den trives bedst i en flok af passende størrelse i forhold til akvariets størrelse. Den skal som alle andre sandsild have god vandkvalitet, og bedste kvalitet af foder.

Anvendelige fødeemner:
Tørfoder, sorte myg, hvide myg, artemia, cyclops, daphnia, bosmider.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Akvariet til denne lille skønhed bør ikke være mindre end 250 ltr. til en flok på 7-8 individer, gerne større hvis der skal gå andre arter i akvariet – disse bør absolut være rolige arter da de ellers vil stresse bathyphilaén hvilket på sigt vil resultere i dødsfald.

Xenotilapia flavipinnis

Foder: Cyclops, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: Kan fint holdes i mindre akvarier dog ikke mindre end 250 ltr.

Læs mere

I naturen:
X. flavipinnis findes på det lave vand på sandbunds områderne og i overgangszonen, men altid i umiddelbar nærhed af flere eller enkelte sten. Denne lille sand ciklide færdes i flok men i yngleperioden parrer de ud og forsvarer et mindre territorium. Flavipinnis findes langs hele søens kyststrækning i et hav af forskellige varianter – den ene mere smuk end den anden.

I akvariet:
Absolut en af de mere spændende sand ciklider. Start med en flok ungfisk og sørg for at flokken har tilstrækkelig plads til at der kan dannes flere par som hver især kan forsvare et territorium. Disse Xenotilapia er biparentale mundrugere, hunnen tager sig af æggene de første 7-12 dage hvorefter larverne bliver videregivet til hannen som ruger resten af tiden. Selve udrugnings tiden skulle eftersigne være kun 15 dage kort – dette kan vi dog hverken bekræfte eller afkræfte i skrivende stund (August 2011). Parret har yngelpleje efter ungerne spyttes i omkring 14 dage, så hvis man indretter akvariet efter det vil man absolut få nogle fede oplevelser med denne spændende og smukke ciklide. Bestemt en ciklide vi varmt kan anbefale.

Anvendelige fødeemner:
Lever i naturen hovedsageligt af cyclops lignende invertebrater, så cyclops bør udgøre hovedfoder, men de tager også rigtig gerne sorte myg, hvide myg, samt en smule artemia og tørfoder af god kvalitet.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
Kan fint holdes i mindre akvarier dog ikke mindre end 250 ltr. men igen jo mere plads jo større chance for succes og godt oplevelser.

Xenotilapia nigrolabiata

Foder: Tørfoder, sorte myg, hvide myg m.m.
Aggressivitet:
Akvariets størrelse: 250 ltr. er nok for en flok unge (f.eks. 10 stk.).

Læs mere

Aktuel variant:
”Chituta” – denne fangstvariant kaldes populært ”Red princess”. X. nigrolabiata findes søen rundt, men kun denne Chituta variant samt en anden stort set ens farvetegnet variant der fanges ca. 40 km. fra Chituta (kaldet fireline) er indtil videre (i skrivende stund August 2011) de eneste varianter der er tilgængelige for akvarister. Det bliver spændende at se om feks. den mere gule variant fra Kipili, og andre spændende farve varianter dukker op hos grossisterne med tiden. Om disse andre varianter er lidt mindre sarte at holde må tiden også vise. Det er for nørderne et større mysterium hvad den store blodrøde plet i rygfinnen gør godt for, da den røde del af farvespektret ikke kan se på de dybder overhovedet – så måske” vandrer” denne variant fra Chituta på lavere vand i perioder, måske i yngle perioden som det også ses med andre dybere levende Xenotilapis feks. X. caudafasciatus.

I naturen:
En af Tanganyika søens dybere levende typer, denne variant af nigolabiata findes hvor Chitutas 90 graders stejle klippevæg møder mudderbunden omkring de 45 meters dybde, hvor langt mudderbunden går ud fra klippen ved jeg ikke, men bunden bliver langsomt dybere ned til omkring de 60 meter. X. nigrolabiata er hunlig mundruger. Den fouragerer over mudderbunden hvor den spiser invertebrater, insektlarver og lignende.

I akvariet:
Denne vel nok smukkeste af alle sandciklider fra Tanganyika søen er måske også den sværeste af alle sandcikliderne at holde, den ligger i hvert fald i den svære ende af skalaen. Den kan absolut ikke anbefales til akvarister der ikke er temmelig rutinerede eller akvarister der ikke dagligt bruger tid på at nærstudere sine cikliders adfærd da den ikke viser de store tegn på stress hvis dette indfinder sig. Hvis den er stresset (og der ikke bliver foretaget korrigerende handlinger) vil den efter en kortere eller længere periode bukke under. Under naturlige forhold lever den under lys svage forhold, derfor også de store øjne, men den vænner sig nemt til almindelig akvarie belysning. Jeg holder selv arten under dæmpet belysning men dette kræver at der ikke er en stærkere lyskilde bag ”tilskuren af akvariet” da dette vil resultere i at fisken kan se skyggen udenfor akvariet og derfor stresse. Så det er altså bedre med almindelig belysning hvis akvariet står i et almindeligt oplyst rum. Vandkvaliteten skal være i top konstant, det samme skal filtreringen og der bør ikke være voldsom høj cirkulation i akvariet da arten er meget forsigtig i sin fødesøgning, dvs. føden skal kunne ligge sig på bunden og ikke bare suse i filteret.

Det største eksemplar jeg har set var omkring 13 cm. stort, det var en gammel VF han – men der skal fodres godt, samt være en konstant lav nitrat værdi hvis de skal nå den størrelse. 9 – 11 cm. individer ses nok mest normalt.

Vi vil ikke anbefale at holde denne ciklide i grupper mindre end 6 individer – gruppen bør bestå af få hanner og resten hunner, det kan blive nødvendigt at regulere bestanden af hanner i fasen hvorfra ungfisk bliver seksuelt aktive og mere territoriale. Selvom det er en særdeles rolig ciklide kan den dominerende han godt være efter den/de mindre dominerende hanner. Et absolut spændende bekendtskab der dog kræver meget fred og ro af omgivelserne på begge sider af akvarie ruden. Vi anbefaler at man ikke at holde arten med andre arter overhovedet da dette ville kunne resultere i stress hos nigrolabiataen, dog har vi set eksempler hvor det har fungeret med andre rolige med beboere.

Akvariet dekoreres med fint sand, et lag på 4-5 cm. er fint – samt få store sten let spredt i hele akvariet. En stor hammerslået cryptocryne kan også fint indgå i interiøret selvom disse selvsagt ikke findes i den naturlige biotop, men denne kan have en beroligende effekt på fiskene.

Anvendelige fødeemner:
Tørfoder af god kvalitet, sorte myg, hvide myg, ciclops, artemia, daphnia.

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):
En flok unger (feks. 10 stk.) der er under opfodring kræver ikke meget plads – 250 ltr. er nok. Og en flok ungfisk feks. 8 stk. på 8 – 10 cm. kan trives i et 325 ltr. – men 500 ltr. er bedere, når fiskene når mere end de 10 cm. bør de have 720 ltr. til rådighed hvis flokken tæller mere end 1 han.

Xenotilapia ornatipinnis

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Xenotilapia papilio

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Xenotilapia singularis

Foder:
Aggressivitet:
Akvariets størrelse:

Læs mere

I naturen:

I akvariet:

Anvendelige fødeemner:

Akvarie størrelse (vejledende, kan variere fra fisk til fisk):

Tilbage til lagerliste